|
Ofte stillede spørgsmål |
| |
| |
|
|
| Denne side er skrevet
for at give svar på de spørgsmål vi oftest svarer på via telefon og email - en såkaldt FAQ
(engelsk forkortelse for Frequently Asked Questions). Har du spørgsmål
eller kommentarer er du naturligvis altid velkommen til at skrive eller
ringe til os.
|
Kan I reservere
en cykel? Da brugte cykler jo
af natur er unikke, gælder "først-til-mølle" princippet altid hos os.
Kommer du langvejs fra, kan du ved telefonisk henvendelse dog få
reserveret en cykel i 1-2 timer så du kan undgå at køre en lang vej
forgæves.
|
Kan I sende cyklen til os? Ja, det kan vi godt (og gør det ganske ofte). Det koster kr. 299,00 og det totale beløb skal betales forud. Fremgangsmåde: 1) ring til den afdeling der har cyklen og tal med dem om cyklens stand, størrelse, evt. ønsket udstyr m.v. Det gælder om at undgå misforståelser! 2) Overfør det samlede beløb til vores bank 3138-1080792. 3) Send os venligst en email når det er gjort med oplysning om leveringsadresse og telefonnummer. 4) Du får en email når cyklen er afsendt herfra (eller besked om hvornår vi leverer med egen bil når dette er planlagt).
|
Kan I flytte en cykel til en
butik tættere på os? Ja, det kan vi i princippet godt. Men vi kræver et gebyr på kr.150,00 som betales forud. Cyklen flyttes så af vores egen bil. Er det mellem Skovlunde, Islev og Østerbro går der typisk 1-14 dage (men normalt kun een uge). Er det mellem Fuglebjerg og Skovlunde/Østerbro/Islev går der typisk 1-30 dage (normalt ca. 14 dage).
|
Vil I købe min brugte cykel? Vi køber ikke cykler, men har du en cykel der ikke længere passer til dit behov? Og er den af anerkendt fabrikat, så tager vi den gerne i bytte hvis du køber en ny (eller brugt) cykel i en af vores butikker.
|
Vil I sælge cyklen billigere? Nej, desværre. Vi giver 10 % rabat på alt hvad du køber sammen med en brugt cykel. Prisen på de brugte cykler er altid fast. Husk at vi sælger tusindvis af brugte cykler og det er derfor ikke praktisk at skulle forhandle prisen for hver enkelt med kunderne :-) Skulle det vise sig efter nogle måneder at vi har sat prisen for højt, justerer vi selv prisen.
|
Er cyklerne i
orden? Ja, de er i orden. Alt hvad der skal skiftes og justeres er
gjort. Og skulle der være noget vi har overset er der 6 måneders garanti
på alle cykler. Vi tilstræber dog, ved hjælp af intern kvalitetskontrol,
at du ikke ulejliges med at skulle tilbage til butikken unødigt.
|
Hvor kommer cyklerne fra? Vi har egen bil med chauffør der landet over afhenter cykler på
landets politistationer og hos andre der finder cykler. Når et forsikringsselskab har udbetalt
erstatning til en af deres kunder og kundens cykel herefter findes,
tilhører cyklen selskabet. Det er blandt andet disse cykler vi afhenter og overtager. Derudover tager vi et stigende antal cykler i bytte når vi sælger nye (se www.ecykler.dk).
|
Hvad dækker de 6
måneders garanti? I praksis langt det
meste. Den forudsætter dog korrekt brug og vedligeholdelse af cyklen, og
dækker naturligvis ikke almindelig slidtage som f.eks. dæk, bremseklodser m.v.
|
| Sælger I
brugte reservedele? Nej, det gør vi desværre ikke. |
| |
| |
| |
| |
|
|
|